Bag om

LF DESIGN

Vejen ind i trædrejningsfaget

Jeg stiftede første gang bekendtskab med trædrejning, da jeg som 15-årig begyndte på efterskolen, DHE, i Skjern. Igennem to år boede jeg praktisk talt i værkstedet, hvor min passion for at dreje blev understøttet af kyndige hænder i form af min dygtige efterskolelærer, Nils Frederiksen. Passionen for at arbejde i træ har holdt ved lige siden, og derfor var det ganske naturligt, at jeg i 2014 færdiggjorde mit svendestykke som møbelsnedker. Meget er sket siden, og jeg har efterfølgende læst en bachelor i biologi på Århus Universitet. Studielivet gjorde dog på ingen måde min lyst til at arbejde med træ mindre, og derfor startede jeg LF Design i foråret 2021, mens jeg stadig studerede.

fra isbutik til
åbent værksted

På min daglige rute til og fra universitet gik jeg i flere år forbi en forfalden tidligere isbutik på Kaserneboulevarden. Jeg har altid tænkt, at netop denne gamle isbutik kunne blive et fantastisk åbent værksted. Da jeg en tidlig morgen tilfældigvis stødte på indehaveren, tog jeg chancen og spurgte, om jeg kunne leje lokalet. Derfra tog tingene fart. Spring to måneder og en renovering frem, og det lille værksted stod klar til at danne rammerne for LF Design på Kaserneboulevarden 27, 8000 Århus C. Ideen om det åbne værksted kommer fra de mange kunsthåndværkere på Bornholm, hvor man ofte kan komme helt tæt på håndværkeren og arbejdsprocessorerne. I 2,5 år holdte jeg til på Kasernerboulevarden, indtil jeg i oktober 2023, flyttede familien og virksomheden til Ringkøbing. Her startede et nyt og spændende eventyr.

fra isbutik til
åbent værksted

På min daglige rute til og fra universitet har jeg i flere år gået forbi en forfalden tidligere isbutik på Kaserneboulevarden. Jeg har altid tænkt, at netop denne gamle isbutik kunne blive et fantastisk åbent værksted. Da jeg en tidlig morgen tilfældigvis stødte på indehaveren, tog jeg chancen og spurgte, om jeg kunne leje lokalet. Derfra tog tingene fart. Spring to måneder og en renovering frem, og det lille værksted stod klar til at danne rammerne for LF Design på Kaserneboulevarden 27, 8000 Århus C. Ideen om det åbne værksted kommer fra de mange kunsthåndværkere på Bornholm, hvor man ofte kan komme helt tæt på håndværkeren og arbejdsprocessorerne. I min butik er der ikke mere end en meter fra drejebænken til udstillingsvinduerne. Netop dette giver køberen et sjældent indblik i et gammelt håndværk og processen bag produktet.

tankerne bag

LF Design er født ud af en dyb passion og en intens skabertrang. At skabe former via mine hænder giver en tilfredsstillelse, som jeg ikke finder andre steder i mit liv. Jeg brænder for at udfordre mig selv, når det kommer til at videreudvikle og nytænke det gamle træhåndværk. Jeg er kvalitetsbevidst og perfektionistisk, når det kommer til mit arbejde. Jeg kan stå indenfor kvaliteterne af mine produkter, og det er vigtigt for mig, at jeg hver gang kan overrække værkerne til nye ejere med en stolt fornemmelse. Det er ud fra disse værdier, at jeg skaber alt, hvad jeg laver.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop
    Verified by MonsterInsights